3 overvejelser du bør gøre dig før du køber din første aktie
Investering i aktier er populært som aldrig før – specielt hos unge. Meningen med denne artikel er at hjælpe dig i gang med at investere så hurtigt som muligt, da der er højst mulig gevinst ved at komme hurtigt i gang. Og bare rolig – det er ikke sværere eller mere indviklet end blot at Google køb aktier.
Passiv eller aktiv investeringsstrategi?
Et af de første spørgsmål du bør stille dig selv, er hvilken investeringsstrategi du ønsker at følge. Lidt simplificeret, men ganske dækkende, kan man sige, at en …
- Passiv investeringsstrategi er hvor du blot vælger en fond, du vil investere i. Denne fond følger et indeks; dette kan eksempelvis være verdens 1000 største selskaber, kun 100% grønne virksomheder, virksomheder der forsker i kunstig intelligens, samt meget mere.
- Aktiv investeringsstrategi er hvor du selv er inde at håndplukke hvilke virksomheder du investerer i. Her vil du typisk ikke have investeret i særlig mange virksomheder, men kun virksomheder, du benhårdt tror på. Tror du eksempelvis meget på Tesla, vil Tesla sandsynligvis udgøre en relativ stor del af din portefølje.
For lige at forklare forskellen igen, så lad os tage udgangspunkt i eksemplet med Tesla. Ved den aktive investeringsstrategi, hvor du tror meget på Tesla, vil du lægge en større del af din portefølje i netop denne virksomhed. Har du en passiv investeringsstrategi, vil du måske vælge at investere i en investeringsfond, der har udvalgt 10, 20 eller 1000 virksomheder, der fokuserer benhårdt på den grønne omstilling – det er altså en mere diversificeret form for investering.
Skal dine politiske meninger spille en rolle?
Går du meget op i klimaet, og gør du alt hvad du kan for at begrænse din udledning af CO2, og passe på naturens ressourcer? Så kan det være du bør overveje, om der er visse virksomheder du vil udelukke. Mange tænker måske ikke over det, specielt ved passiv investering, men du kan være med til at bidrage til olieindustrien, igennem dine investeringer, uden du nødvendigvis er klar over det.
Et andet eksempel kan også være, hvis du er imod krig – så er det måske ikke Lockheed Martin, du skal investere i. Det kan også være, at du er ligeglad med hvad du investerer i, og blot ønsker det højst mulige afkast – det er helt op til den enkelte.
Hvor meget kan du investere for pr. måned?
Læg et investeringsbudget, og hold dig til det. Har du eksempelvis råd til at smide 5000 i investeringer hver måned, så gør det. Sæt det ikke for højt, så det bliver stramt med økonomien, men samtidig skal det heller ikke være sat for lavt. Og husk på – 100 kroner om måneden i aktier er bedre end 0.