Her er de største køkkentrends i 2019

For mange hjem er køkkenet samlingsstedet for hele familien og hjerterummet i hjemmet. Det er i køkkenet, hele familien samles omkring alt fra aftensmaden til brætspil, og det er altid hyggen, der er i centrum. Derfor er det også altafgørende, at køkkenet er pænt, hyggeligt og vedligeholdt, så alle har lyst til at opholde sig der. Skal du udskifte elementer i dit gamle køkken, eller har du købt et nyt hus, hvor køkkenet trænger til en ordentlig overhaling, bør du læse med her, når vi præsenterer dig for de største køkkentrends i 2019. Har du brug for flere tips til huskøb for begyndere, kan du desuden læse mere her.

Mørke materialer

I mange år har det hvide look været meget populært i alle skandinaviske hjem, og farven giver da også et tidsløst look, der aldrig rigtig går af mode. Men et helt hvidt hjem kan også hurtigt blive upersonligt og sterilt at se på, og hvis du vil følge tidens trends, bør du i stedet indføre flere mørke materialer i dit køkken. Du kan eksempelvis male væggene mørke eller udskifte skabslåger og bordplade med mørke materialer. Det er især farverne mørkegrå, flaskegrøn, støvet natteblå og mørkebrunt træ, der hitter her i 2019.

Gyldne greb

Messing er meget moderne lige nu, og hvis du også vil være med på moden, skal du skifte det gamle armatur og grebene på skabe og skuffer ud med messing, som giver dit køkken et flot og luksuriøst look. Så imens ægtefællen tjekker de seneste fodboldnyheder, eller børnene leger i haven, kan du nemt give dig i kast med dette lille projekt, der gør en stor forskel i dit køkken.

Prangende planter

Som det sidste tip er grønne planter et must-have i alle hjem lige nu, og ønsker du, at dit køkken skal være helt up to date, skal du ud og investere i forskellige indendørsplanter. Det kan både være velduftende krydreurter eller dekorative pynteplanter, så længe de er grønne, er de moderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *