Sådan får du råd til det hele – fra boligartikler til babyudstyr
Om du bor alene, eller om du er en del af en familie, så kræver det et overblik over ens økonomi. For mange hjælper det at lægge et budget, men det kan være en udfordrende øvelse, hvis ikke man har prøvet det før. Når økonomien skal hænge sammen, så kræver det nogle gange, at man sparer penge nogle steder i ens økonomi. Læs mere om budget og at spare penge til at få råd til det hele her.
Det kan være svært at danne sig et overblik over ens økonomi. Det gælder i alle af livets faser. Det kan være svært, at få økonomien til at hænge sammen, når man er studerende på SU. Og hvis man er flere om en fællesøkonomi, som for eksempel i en familie, så er økonomien ofte lidt mere kompliceret, fordi man typisk optager forskellige lån til hus og bil.
Sådan lægger du et budget
For mange er løsningen at lægge et budget. Ganske enkelt skal budgettet give dig et overblik over dine udgifter set i forhold til din indkomst. Formålet med et budget er altså at kortlægge præcis hvilke udgifter, som du eller I har hver måned. Her er det nemmeste at starte ud med de faste udgifter, som du har.
Når du har dannet dig et overblik over dine faste udgifter som telefonabonnement, forsikringer og medlemskaber af sportsklubber eller andre fritidsaktiviteter, så skal disse samles i dit budget. Du står nu med en oversigt over de faste udgifter, som du har hver måned. Du kan nu sætte dem op imod de andre udgifter, som du ved, at du har hver måned. Det er blandt andet udgifter til mad og tøj. Det kan være I har udgifter til nye tørrestativer til vaskekælderen eller en ny autostol til den lille ny.
Skal du spare?
For at finde ud af om din økonomi hænger sammen, skal du sammenligne dine udgifter med din samlede indkomst. Du ved altså nu cirka, hvad det samlede beløb af udgifter er – både faste og de andre udgifter til mad og ting. Du kan nu sammenligne dette tal med din indkomst. Måske går tallene i nul, måske er der underskud, eller også er der overskud. Der skal helst være overskud, sådan at du også har mulighed for at lægge penge til side på en opsparing eller til at investere.
Med stor sandsynlighed skal du i gang med at spare penge et sted. Det handler altså om at kigge kritisk på dine udgifter. Ligger en stor del af dine udgifter på poster som mad eller underholdning, så er det måske her du skal spare. Det kan også være, at du bruger mange penge på nyt tøj hver måned, så kan det være her, at du skal sætte ind for at spare.
Mange starter med at skære ned på deres streamingtjenester, så hvis du har flere af dem, kan du skære ned her. Andre vælger at finde billigere alternativer til deres telefonabonnementer, som også kan give mere luft i dit budget.