Spar penge – her er endnu flere tips til dig
Der kan være mange gode grunde til at spare penge. Måske har du bare ikke så mange penge mellem hænderne. Det kan også være, at du er ved at spare op til noget særligt, som for eksempel at se nogle af verdens bedste fodboldhold i kamp. Uanset hvorfor du vil spare, så kan det være at du kan bruge nogle af disse tips. Hvis de dog ikke helt var noget for dig, så prøv at læs en af vores gamle artikler som hedder ”Spar penge – 7 tips som du kan bruge i hverdagen”.
Vær i ekstrem god tid
Når du og familien skal på ferie, så sørg for at kig efter billetter i god tid. Om du vælger at tage dem med i fly, tog eller bus, så er der som regel penge at spare, hvis du kan kan være ude i god tid. Dette gælder også hvis du skal hjem til dine forældre, som måske stadig bor i din barndomsby. Lad bilen stå og tag toget med orangebilletter til hele familien. Ofte kan man få en voksenbillet til under 100 kroner, hvis man planlægger sit besøg i god nok tid.
Hav tålmodighed og vent med at købe
Når du skal ud og investere i et større køb, så væbn dig med masser af tålmodighed. Det sker yderst sjældent at dyrere ting såsom vores computere bare går i stykker ud af det blå. Som regel lægger vi mærke til at vores computere er blevet langsommere eller har fået flere og flere vanskeligheder hen ad vejen. Derfor kan det være en god idé at holde øje med tilbudsaviserne i lang tid og så slå til, når den ønskede vare er langt nok nede i pris. Lad endelig være med at tage et kviklån, så kan du risikere at ende i RKI.